Gør karrierer

Gør karriere hos MENUPAY

MENUPAY er den førende restaurant-app i Danmark og tilbyder en kombineret betalings-, rabat- og loyalitetsløsning til virksomheder og deres medarbejdere. Samtidig tiltrækker vi flere gæster og tilbyder en stærk markedsføringskanal til vores partnere, der inkluderer alt fra Michelin-hædrede restauranter til de bedste caféer, fremragende bagerier og lækre cocktailbarer.

Vækker det din nysgerrighed og interesse og kunne du tænke dig, at blive vores nye kollega?

Nedenfor kan du se vores aktuelle ledige stillinger. Hvis du ikke finder en ledig stilling, der matcher dine interesser, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning og CV til kontakt@menupay.com.

Lige nu søger vi:

MARKETING PRAKTIKANTER

Vi søger pt. praktikanter til vores marketingafdeling, der bl.a. arbejder med brugeraktivering, eksponering af MENUPAY-konceptet over for virksomheder og restauranter og ikke mindst målrettede marketingindsatser, der har til formål at sikre et flow af gæster til vores tilknyttede restauranter, caféer mv.

Du har mulighed for i praksis både at komme til at arbejde med email-marketing, push, sociale medier, SEO, SEM oa., men også at blive en del af vores løbende arbejde med at udvikle og sikre optimal, rettidig og relevant kommunikation til både brugere, virksomheder og restauranter.

Dine ansvarsområder og opgaver forsøges passet ind i forhold til dine kompetencer og ønsker og vi kan i praksis tilpasse dit forløb, så du særligt kan fokusere på de områder, der interesserer dig mest og hvor du forestiller dig, at du i fremtiden skal bruge mest tid. For den rette er der mulighed for at et praktikforløb kan udvikle sig til en ansættelse i MENUPAY i form af et studiejob og måske senere i form af en fuldtidsansættelse.

Stillingen er en ulønnet praktikantstilling og perioden fastsættes i samarbejde med dig og dit uddannelsessted. Du vil komme til at arbejde på vores dejlige kontor i Taastrup, få minutters gang fra Taastrup station.

Er du interesseret i en praktikstilling hos MENUPAY, så send en kort motiveret ansøgning samt et CV til Digital Projects & Marketing Manager, Indre Braukylaite på ibr@menupay.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.